DYNAUDIO præsentation

Dynaudio Gruppen
For 30 år siden kom en gruppe ingeniører i Skanderborg, som havde en fælles lidenskab for musik, til den fælles konklusion, at selv de bedste højtalere på markedet ikke var i stand til at gengive musik uden at farve lyden. Faseskift, fejl i lydudbredelse, og dårlig transient-karakteristik kunne tydeligt måles og høres ved stort set alle højtalere. En ny højtalervirksomhed blev grundlagt med det formål at ændre på dette: Dynaudio, dedikeret til ”Authentic Fidelity”. Dynaudios ingeniører gav sig ambitiøst i kast med at skabe en ny og moderne generation af højtalere ud fra deres revolutionerende research
Deres anstrengelser resulterede i innovative og teknologisk avancerede udviklinger, der den dag i dag udgør grundlaget for Dynaudios uovertrufne lydkvalitet. Fornyelser som f.eks. Dynaudio Directivity Control (DDC)-teknologien har etableret Dynaudios højtalere over hele verden som en reference for lydkvalitet, og gennem årene er mange forskellige Dynaudio modeller blevet audiofile klassikere: Ægte højtalerlegender for ægte musikelskere. Professionelle studieteknikere har også fået øjnene op: De typiske karakteristika for Dynaudios højtalere med ufarvet, klar og detaljeret musikgengivelse, hvor man bevarer den fulde dynamik, er virkelig værdifulde ved kritiske optagelser og gennemlytning i studiet. Af denne grund er Dynaudio højtalere virkelig velansete blandt studieteknikere i verdens bedste lydstudier. British Broadcasting Corporation (BBC Radio & Music), som stiller høje krav, har valgt Dynaudio som deres referencemonitor.
Da mange af os tilbringer mindre tid i hjemmet og mere på vejnettet, er musikgengivelse af høj kvalitet hurtigt ved at opnå stor betydning inden for bilindustrien. Denne tendens begyndte helt tilbage 1997 med Volvo C70 cabriolet/coupé, som var fabriksmonteret med en superb lyd og revolutionerende Dynaudio Sound System med Dolby Pro Logic, verdens første. Nu kan et stadig større udvalg af forskellige bilmodeller fra både Volvo og Volkswagen bestilles med et sofistikeret fabriksmonteret Dynaudio Premium Sound system. Teknologien, der anvendes i Dynaudios hi-fi ystemer til privat brug, nyder godt af denne ekspertise og erfaring. Hver eneste Dynaudio højtalermodel sammenkæder Dynaudios tradition for den højeste håndværksmæssige kvalitet, innovativ teknologi og erfaring med finjustering til den ypperste lydkva litet: På grund af kærligheden til musik.

Den enestående Dynaudio teknologi
Det er lige meget, om man holder af at lytte til jazz, pop, rock, klassisk musik eller de sidste nye lydeffekter fra film. Det spiller heller ingen rolle, om kilden eller formatet er cd, sacd, dvd eller vinyl. Det er balancen og det naturlige i lydgengivelsen der afgør, om man bare hører lyd eller virkelig oplever og føler musik.
Alle Dynaudio højtalere udspringer af kærlighed til musik. Dynaudio har forpligtet sig selv til sand, autentisk, naturlig lydgengivelse. Når man lytter til en Dynaudio højtaler for første gang, vil man øjeblikkeligt opdage, at musikken bare lyder rigtigt. For at kunne opnå denne grad af ydelse, forenes innovation og erfaring i Dynaudios egne teknologiske udviklinger, og adskiller Dynaudio modeller fra andre højtalere.

Dynaudio soft dome-diskanter er baseret på et princip, som er blevet løbende forbedret og perfektioneret gennem årtier for at opnå den bedste lydkarakteristik. En Dynaudio diskant gennemgår en tidskrævende fremstillingsproces, hvor en fin stofdome påføres en specielt sammensat coating. Hjertet i diskanten er en fin, ekstremt let svingspole af aluminium, som er omgivet af magnetisk olie og drives af en kraftig magnet.

De karakteristiske membraner i Dynaudio bas- og mellemtoneenheder er fremstillet af MSP (magnesiumsilikat polymer), et kompositmateriale udviklet af Dynaudio, som er karakteristisk ved en lav masse, høj stivhed og perfekte interne, dæmpende egenskaber. Ultralette aluminiumsvingspoler med usædvanlig stor diameter og kraftige magneter driver membranerne. Hver
Dynaudio højtaler er ikke bare en kombination af højt udviklet teknologi, den er også beklædt med ægte træfinér. Dynaudios ekspertise inden for fremstilling af kabinetter er opbygget gennem årtier. De stive trækabinetter har en finish af de fineste, udvalgte træfinerer, som er poleret og lakeret, og er af en fremragende kvalitet med årtiers holdbarhed.

Senest opdateret ( Mandag, 7. juni 2010 13:59 )